top of page

Pædagogiske overvejelser og tanker...

  • Forfatters billede: red-bull-fj
    red-bull-fj
  • 11. maj 2025
  • 3 min læsning

Opdateret: 9. jun. 2025


Dungeons & Dragons er meget mere end bare et spil!

Her hos dragehjørnet er der også mange pædagogiske overvejelser bag lanceringer af Dragehjørnet og de events vi tilbyder.

Det er en unik mulighed for at kunne skabe det fælles 3. og skabe relationer på tværs af interesser og personligheder. Spillet, historien og eventyret det fælles tredje:

  • Det fælles tredje er en aktivitet, genstand eller oplevelse, som to eller flere personer er fælles om at rette deres opmærksomhed mod – og som danner grundlag for relation, udvikling og læring uden at være direkte konfronterende.

  • I D&D: At spille en fælles kampagne, hvor historien er det fælles tredje – ikke personen bag rollen.

  • Deltagerne fokuserer på at skabe en fortælling sammen.

  • Et trygt rum til at samarbejde.

  • Et fælles fokus, som letter kontakten og fællesskabet.

  • En måde at lære deltagerne at kende indirekte.


D&D som relations værktøj og læringsflade.


D&D er udeover spillet, eventyret og stemningen også en lærings grundflade, hvor man lærer både om sig selv, sine medspillere og sociale spilleregler. Det er læringen om livet, på trods af det tager sig ud i en eventyr verden. Nogle overskrifter på læringsfladen kan bl.a. være punkter som:


  • Moral og etik.

  • Handling og konsekvens/belønning.

  • Sociale normer og samspilskompetencer.

  • Evnen til at forstå, tolke og reagere hensigtsmæssigt i sociale situationer.


Kommunikation, Sproggenkendelse og Kognitiv forståelse.


  • Kommunikation omkring spillet går man øver sig i formulering af ord, sætninger, tonefald og også kropslig kommunikation. Kommunikation er mange ting, og i DnD er man som medspiller enten en del af kommunikationen, den der sender, modtager eller processerer kommunikation fra en 3. part. Hvis formuleringen er mangelfuld, fejlagtig eller ordvalget er forkert kan man gennem læring tolke og forstå udfaldet af ens værktøjsvalg. De deskriptive formuleringer fra ens Dungeon Master, de enten korte eller små beskeder der skal huskes, måske skrives ned, samtaler med folk rundt om bordet omkring videre færden i eventyret eller om det er udviklingen af en plan man tager del i. Det er vores opgave hos Dragehjørnet at disse processer indgår i spillet og fremtræder på en lærings-inkluderende platform, hvor der ikke bliver løftet pegefingre, men hvor vi "leger" med tanken om udfaldet, hvis ting bliver misfortolket, udtalt eller muligvis manglefulde deskriptive sætninger bliver anvendt.


  • Kognitive processer anvender man store dele af dagen igennem dagligdagsaktiviteter. Kognition er et stort, komplekst område, hvor nogle af de grundlæggende funktioner er; opmærksomhed, hukommelse, perception (opfattelse gennem sanserne) og sproglig forståelse. Både igennem ovenstående kommunikation, men også små remindere og ledetråde fra Dungeon Master vil guide spillerne igennem oplevelsen, og prioritere vigtigheden i at huske, skrive ned, repetere eller gentage specielle nøgle episoder, som kan være afgørende for spillerne succes i eventyret.


  • Sprogforståelse (Både generel) og øvelse hos børn med tosproget baggrund.

    Det kan nogle gange være en udfordring for børn og unge med tosproget baggrund at lave det rigtige ordvalg, elle muligvis har de et formindsket ordvalgspulje at arbejde ud fra. I vores arbejde med spil og eventyr, vil der være flere deskriptive sætninger og detaljer, som kan være udfordrende hos nogle individer. Vi sikrer os at alle har forstået budskabet undervejs i eventyret, stopper op, stiller spørgsmål så ingen bliver efterladt. Vi formidler også forklaring omkring ordvalgene, for at give dem indlæring i ordets betydning, og andre synonymer som kunne være brugt i stedet, for at sikre os at vedkommende har fået ordet ind under huden.

Yderligere tanker og observationer.


Fælleskabsfølelse og ens individuelle mål samt kunsten at indgå i en gruppe:

  • Igennem vores erfaringsgrundlag har vi igennem årene set børn og unge udvikle sig både som individ, men også det at kunne identificere at man er en del af en gruppe, et fælleskab. Et fælleskab hvori alle har ret til at blive hørt og hvor alle har en plads ved bordet. De får skabt en fælles læringsflade hvor man sidder tæt omkring bordet, og hvis ens handlinger ikke bliver mødt som man har regnet med tilpasser spillerne (typisk) deres adfærd så dennes overholder regler og normer, og som respekterer de andre spillers rettigheder og behov. 




 
 
 

Kommentarer


bottom of page